Spring til hovedindhold

WordPress Ticket-systemer

Få glade og tilfredse kunder og brugere med et ticketingsystem, der uden problemer integrerer med dit WordPress website.

Et overblik over kundesupport-ticketingsystemer til WordPress

Senest opdateret 24. Januar 2024

Uanset om du driver en onlinebutik eller vedligeholder en blog hver måned, har du brug for en måde at organisere eventuelle spørgsmål og problemer på. Det er derfor vigtigt at finde den rigtige ticket-service, som fungerer sammen med dit WordPress-website. I denne artikel forklarer vi, hvad et WordPress ticket-system er, og hvad du skal kigge efter, når du skal vælge et. Vi vil også fortælle om nogle af de bedste plugins, der findes på markedet til ticketing.

Hvad er WordPress ticket-systemer?

WordPress ticket-systemer giver virksomheder med hjemmesider eller blogs lavet i WordPress mulighed for at spore kundeservicesager, der kommer ind via disse kanaler.



De fleste ticketingsystemer lader dig, som administrator, oprette tickets, lader kunder oprette deres egne tickets via en formular og lader dig dirigere e-mails over i ticketingsystemet. Mere avancerede systemer giver dig også mulighed for at lave en blog-kommentar om til en ticket med et enkelt klik. De bedste systemer muliggør ticketing via andre kanaler såsom chat og sociale medier, også kaldet omnikanal-ticketingsystemer.

Dit website supporterer muligvis brugere med og uden login. Et godt WordPress ticketingsystem tillader, at du differentierer mellem disse målgrupper. Det kan for eksempel være, at brugere med en konto har adgang til bestemte FAQ-materialer, som brugere uden en konto ikke har. Eller at en gruppe kan se flere felter i en ticket-formular end en anden. Det kan kræve en del research at vælge det rigtige system til dit formål.

Hvorfor skal du oprette et support ticket-system til dit WordPress-website?

Der er naturligvis mange måder, du kan lave et ticket-system på. Måske har du allerede prøvet den manuelle metode med at holde styr på tickets i et regneark. Det bliver hurtigt gammeldags og besværligt. Det er vigtigt at opgradere til et decideret ticket-system, men det er også en god idé at overveje, hvordan systemet integreres med WordPress.

Skal du logge ind i flere apps for at administrere tickets via dit website? Det er ikke den bedste løsning. Folk elsker WordPress, fordi det er nemt at bruge. Den gode nyhed er, at der findes specialiserede ticketingsystemer, der kobles direkte til dit website. Et effektivt ticketingsystem kan spare dig for timer af arbejde og hjælpe dig med at svare dine kunder og brugere hurtigere. I sidste ende får du gladere kunder og brugere.

Et godt ticket-system fungerer via plugin-integrationer på dit website. En af de store fordele ved dette er, at systemet bliver en del af dit website-design. Det betyder, at dine agenter kan logge ind i dit WordPress-kontrolpanel og administrere tickets herfra uden at skulle logge ind på en anden side. De bedste WordPress helpdesk ticketingsystemer har denne funktionalitet.

Fordele ved et effektivt WordPress ticketingsystem

Med et ticket-system designet til WordPress vil dine bloglæsere eller kunder opleve din branding overalt på websitet. Med andre ord, så smelter ticket-formularer og widgets sammen med dit tema. Hvis en person rejser et spørgsmål eller et problem i en blog-kommentar, kan du lave det om til en ticket uden at bede brugeren om at indsende en separat formular. Det gør tingene lettere for læseren og dit team.



Her er nogle flere fordele ved at have et ticketingsystem til WordPress:

  • Agenter kan administrere spørgsmål og problemer rejst af bloglæsere.
  • Agenter har mulighed for at oprette en interaktiv dialog med læsere.
  • Brugere kan nemt svare på deres læseres kommentarer og sikre en førsteklasses kundesupport.
  • Agenter kan administrere tickets via WordPress-kontrolpanelet.
  • Plugins integrerer med alle WordPress-temaer.
  • Rapportering giver dig indsigt i din målgruppe og dine kunder.

8 bedste WordPress support ticket-systemer

  1. Zendesk

  2. LiveAgent

  3. Awesome Support

  4. Help Scout

  1. WordPress Advance Ticket System

  2. SupportCandy

  3. JS Help Desk

  4. KB Support

Der findes mange forskellige ticket-systemer til WordPress, og nogle er bedre end andre. Nedenfor finder du vores 8 bedste anbefalinger. Da vi skrev denne artikel, havde alle disse plugins udviklersupport til WordPress.

1. Zendesk

Zendesk integrerer med WordPress for en samlet ticketingløsning.



Zendesk Wordpress Ticketing System

Zendesk og WordPress går hånd i hånd — vi ved, hvor vigtigt det er, at alt fungerer, når der skal opbygges vigtige relationer til kunderne.

Takket være integration med WordPress er Zendesk den bedste løsning til et WordPress ticketingsystem. Blog-kommentarer konverteres automatisk til tickets, hvilket gør det muligt at anvende forretningsregler, automatiseringer og andre fremragende Zendesk-funktioner. Du kan også tilføje en Zendesk feedback-fane til dit WordPress-website, så brugere kan få adgang til din vidensbase, indsende en ticket eller endda starte en live chat-session.

Zendesks Single Sign On-funktion gør det hele lidt nemmere. Med denne funktion behøver dine brugere ikke at logge ind i Zendesk for at indsende tickets, tjekke op på udviklingen eller kommentere i fællesskabsfora. Lyste dine øjne lige op, da du fandt ud af, at du kunne lave kommentarer om til tickets? Zendesk giver dig mulighed for at gøre netop det: at tage en samtale offline eller prioritere et spørgsmål — dine kunder vil ikke bemærke det, før du kommer med en løsning.

Vi er også stor fan af styrken i kontrolpanelet, der giver dine website-administratorer et 360-graders overblik over virksomhedens kundeservice. Zendesk-løsningen giver, via dit WordPress-kontrolpanel, adgang til alle tickets og kommentarer, alle uploadede og vedhæftede filer samt al understøttende dokumentation.

Zendesk til WordPress-funktioner

  • Skybaseret løsning
  • Samarbejder med interne kommentarer
  • Opret tickets fra blog-kommentarer
  • Integration med ethvert WordPress-tema
  • Omnikanal-ticketing
  • Single Sign On for brugere med eksisterende WordPress-login
  • Administrer tickets fra WordPress-kontrolpanel
  • Brugerdefineret feedback-fane
  • Automatisering, triggers og makroer for hurtigere ticket-behandling
  • Dybdegående målinger og rapportering
  • Hundredvis af app-integrationer
  • Selvbetjening via hjælpecenter for brugere
  • 30-dages gratis prøveperiode

2. LiveAgent

LiveAgent tilbyder live chat og ticket-service til WordPress.



LiveAgent Wordpress Ticketing System

Billedkreditering

LiveAgent har givet tusindvis af virksomheder ticket- og live chat-funktioner siden 2004. Som navnet antyder, så lægger virksomheden vægt på sin live chat-service med funktioner som visning af indtastning i realtid, overvågning af website til chat-engagement og proaktive chat-invitationer baseret på agenternes tilgængelighed. Chat kan indlæses på ikke mindre end 2,5 sekunder for en kunde.

LiveAgents universelle indbakke indsamler tickets fra en række kanaler og organiserer dem ét sted. Dette inkluderer kommentarer på WordPress-artikler og kommentarer i din virksomheds fora. LiveAgent-pluginet supporterer også et virtuelt callcenter, en vidensportal og en række rapporteringsmuligheder. Du kan også tilføje mere end én vidensbase for et ekstra gebyr.

LiveAgent-funktioner

  • Brugerdefineret chat-plugin
  • Brug website-analyse til chat-engagement
  • Integration med sociale medier
  • Skybaseret løsning
  • Organiseret skrivebord
  • Omnikanal-ticketing
  • Se og eksporter rapporter
  • 40+ integrationer
  • Tidsregistrering
  • Support af flere brands

3. Awesome Support

Awesome Support er et populært WordPress ticketingsystem med omfattende funktioner.



Awesome Support Wordpress Plugin

Billedkreditering

Awesome Support er et af de mest populære kundesupport-ticketingsystemer til WordPress. Over 10.000 aktive WordPress-konti bruger i øjeblikket supportsystemet. Den gratis version giver ubegrænsede tickets, agenter, brugere, produkter og afdelinger. Det er en god basis til let kundesupport, men I kan også opgradere og få mere avancerede funktioner. Den øverste plan undersøtter SLA'er ( Service Level Agreeements), dybere rapportering og automatisering.

Awesome Support-pluginet giver dig også mulighed for at tilpasse en række indstillinger, så det passer til din organisation. En interessant opgraderingsfunktion er dets Facebook Messenger-chatbot. Du kan forbinde den til Googles Dialogflow AI og oprette dine egne samtaler.

Awesome Support-funktioner

  • Komplet ticket-historik
  • Brugerdefinerede e-mail-notifikationer
  • Automatisk tildeling til agent
  • Brugerdefinerede felter
  • Ubegrænset antal vedhæftede filer
  • Tidsregistrering
  • Ubegrænset antal supportagenter
  • Importer eksisterende tickets
  • 28+ tilføjelser
  • e-handel integration

4. Help Scout

Help Scout er en pålidelig helpdesk- og vidensbaseplatform med WordPress-integration.



Help Scout Wordpress Plugin

Billedkreditering

Help Scout har eksisteret siden 2011. Over 12.000 kunder bruger platformen, herunder 500 aktive WordPress-plugin brugere. Platformen er baseret på e-mail-ticketing, live chat og telefonticketing. Help Scout-pluginet tilbyder en samlet indbakke til ticketing, vidensbase, rapportering, kundestyring og en række integrationer.

Help Scouts ticketingservice indeholder nyttige funktioner såsom private noter, automatisering og automatiske svar. Registrering af overlap i realtid kan hjælpe dig med at undgå, at to personer svarer på den samme anmodning på samme tid. Help Scout tilbyder også browser, e-mail og mobilnotifikationer.

Help Scout-funktioner

  • E-mail, chat og telefonkanaler
  • Tastaturgenveje
  • Mobilapps
  • Avanceret søgning
  • Udviklerværktøjer
  • Private noter
  • Gemte svar
  • Registrering af overlap
  • Integrationer

5. WordPress Advanced Ticket System (WATS)

WordPress Advanced Ticket System er et simpelt plugin designet til WordPress.



WordPress Advanced Ticket System Wordpress Plugin

Billedkreditering

WordPress Advanced Ticket System handler udelukkende om enkelhed. Open source-softwaren er bygget direkte i WordPress, så den er nem at integrere. Da systemet bruger dit websites standardskabelon til visning af en ticket, vil pluginet ikke sænke hastigheden på dit website. Du kan lave brugerdefinerede felter, registrere interne opdateringer og tildele tickets til brugere.

Du kan også definere, hvordan du gerne vil modtage e-mail-notifikationer under behandlingen af en ticket. WATS-pluginet accepterer tickets via en frontend-formular på dit website, en backend WordPress administrator-formular og via e-mail. Det understøtter dog ikke direkte ticketing fra live chat, sociale medier eller blog-kommentarer (administratorer kan manuelt lave kommentarer om til tickets). Hvis du har en simpel kundeservice-funktion med en eller to kanaler, kan dette system være fint.

WATS-funktioner

  • Individuelle ticket ID-numre
  • Ubegrænset antal brugerdefinerede felter
  • Oprettelse af callcenter
  • Tilpasning af ticket-visning
  • Ticket e-mail-notifikationer
  • Simple statistikker
  • Eksporter liste over tickets
  • SLA'er

6. SupportCandy

SupportCandy er et brugervenligt ticket-system til WordPress med standardfunktioner.



SupportCandy Wordpress Plugin

Billedkreditering

SupportCandy har eksisteret i et par år, men blev udviklet fra et tidligere plugin kaldet WP Support Plus. SupportCandy-pluginet får en høj vurdering af kunderne på WordPress-plugin-websitet og har i skrivende stund over 9.000 aktive installationer. Systemet er en mellemklasseløsning med en række fine funktioner.

Standard ticketing fungerer både via frontend- og backend-formularer på dit website samt via e-mail. SupportCandy har også en automatisk svar-funktion, som gør det muligt for dig at lave prædefinerede svar til almindelige supportanmodninger. Mere avancerede abonnementer inkluderer tidsregistrering, FAQ og integration af vidensbase, SLA'er og WooCommerce-integration.

SupportCandy-funktioner

  • GDPR-kompatibel
  • Ubegrænset antal tickets og agenter
  • Responsivt design
  • Integration af vidensbase
  • Private noter
  • Automatiske svar
  • SLA'er
  • WooCommerce-integration
  • Eksporter tickets
  • Accepter og svar på tickets via e-mail

7. JS Help Desk

JS Help Desk er et simpelt ticket-system med en nyttig grænseflade.



JS Help Desk Wordpress Plugin

Billedkreditering

JS Help Desk er et freemium WordPress support-program med en række gode funktioner, de fleste af dem kræver et abonnement. WordPress helpdesk-pluginet har over 4.000 aktive brugere. En af de gode ting ved JS Help Desk er, at det indeholder et veldesignet kontrolpanel, der gør det nemt at spore tickets med forskellige sorteringsmuligheder. Programmet har også en nyttig søgefunktion til at lokalisere tickets ud fra en række forskellige kriterier.

JS Help Desk-pluginet supporterer ticketing via front- og backend samt web widget og e-mail. Avancerede funktioner er tilgængelige, enten i en samlet pakke eller som separate tilføjelser, via forskellige abonnementsløsninger. Disse inkluderer integration af vidensbase, tidsregistrering, skrivebordsnotifikationer og e-handel integration.

JS Help Desk-funktioner

  • Ubegrænset antal tickets og agenter
  • Brugerdefinerede felter og prioriteringer
  • FAQ og vidensbase
  • Mailchimp-integration
  • Brugerdefinerede temaer
  • Tidsregistrering
  • Login via sociale medier
  • Automatiske svar
  • Maksimalt ticketniveau

8. KB Support

KB Support tilbyder et pålideligt ticket-system med en vidensbase.



KB Support Wordpress Plugin

Billedkreditering

KB Support-pluginet inkluderer ticketing fra web-formularer og e-mail. Supportsystemet tilbyder gode funktioner såsom automatiske svar, WooCommerce-integration og brugerdefineret ticket-status. Derudover integrerer det med andre apps via Zapier for yderligere fleksibilitet.

Du kan også oprette en vidensbase med KB Support for at hjælpe dine brugere. Du kan begrænse visse artikler til kun at være tilgængelige for brugere, der er logget ind og ikke for alle, der besøger dit website. Du kan også indstille agenttilladelser, så de kun får adgang til bestemte tickets og data.

KB Support-funktioner

  • Brugerdefinerede indsendelsesformularer
  • Gæste-tickets
  • Vidensbase
  • Begrænsede artikler
  • Automatisk tildeling af tickets
  • Agenttilladelser
  • SLA-sporing
  • Udviklervenlig kode

Hvad skal man kigge efter for at få det bedste WordPress kundesupport-ticketingsystem

Gratis ticket-systemer opfører sig nogle gange præcis, som de lyder: som satellit-enheder, der er koblet til din primære brugergrænseflade. Nogle WordPress-plugins kan forstyrre den ubesværede kundeoplevelse, du gerne vil skabe på tværs af dine digitale platforme. Skal en bruger f.eks. logge på et andet website med en helt anden branding for at indsende en ticket?

Desuden kan nogle brugere finde på (og gør det ofte) at udtrykke deres bekymringer direkte i et blogopslag eller en kommentarsektion på dit website. Mere effektive ticket-systemer tillader serviceagenter at tage disse kommentarer, uanset WordPress-tema eller -version, og lave dem om til tickets.

Det er også vigtigt at kigge efter et ticket-system, der fungerer som et WordPress-plugin. WP-plugins kommer og går, og nogle ticket-tjenester kan stoppe med at understøtte WordPress og fokusere på andre ting.

Find et ticket-system, der kan disse ting:

Er du klar til at prøve Zendesk til WordPress gratis?

Kundetilfredshed er ikke en selvfølge. Det skal du gøre dig fortjent til. Brug Zendesks WordPress-plugin, og vis dine bloglæsere, at du interesserer dig for dem. Brug det til at håndtere spørgsmål om dine produkter med det samme, dirigere dine læsere til dit hjælpecenter og opbygge en tættere relation til dine kunder. Prøv Zendesk gratis i 30 dage, og få flere tilfredse kunder allerede i dag.

Få mere at vide om WordPress-systemer

WordPress-websites er designet til at være enkle og brugervenlige (ligesom vores hjemmeside), og plugins er en måde at tilføje visse funktioner til disse websites. Zendesk WordPress ticket-system-plugin er måske lige det, din virksomhed har brug for. Læs mere.

Klar til at installere Zendesk WordPress-integrationen?