CRM til startups

Giv dit startup et vækstinspirerende boost med alt-i-én CRM-software.

En guide til de bedste CRM-løsninger til startups

Uanset størrelse eller branche har alle virksomheder brug for en måde at skabe og fastholde en glad kundebase. Men større virksomheder har nogle andre behov end startups, når det kommer til CRM-software. Derfor bør startups på udkig efter CRM-software være strategiske i deres valg af platform.

I denne guide gennemgår vi nogle af de fundamentale funktionaliteter i en CRM-løsning til nyopstartede virksomheder og anmelder nogle af markedets bedste CRM-løsninger til startups.

Hvad er CRM til startups?

CRM står for Customer Relationship Management. Det er en slags software, der hjælper virksomheder med at administrere deres kontakters informationer, strømline deres salgsproces og booste deres produktivitet og vækst. Mange af de store virksomheder, du handler med, bruger et CRM-system til at administrere det store antal af kunder. Men CRM er ikke kun for store virksomheder med lange kundelister.

Startups har også meget at vinde med CRM-software. Mange funktioner i et CRM-system er designet til at maksimere virksomhedens rækkevidde, hvad angår cash-flow, arbejdskraft og tid, hvilket giver nyopstartede virksomheder en mulighed for at gøre mere med mindre.

Hvorfor har du brug for et CRM-system til dit startup?

Du tror måske, at du ikke har brug for et CRM-system. Måske ikke til at overleve. Men det er svært at vækste uden. Målet for startupsalg er at blive ved med at vokse. Det indebærer også et behov for ressourcer til at understøtte og planlægge den vækst. Ved at implementere en CRM-platform i dit startup kan du give dit team flere ressourcer, opbygge en organiseret salgsproces, der konverterer flere leads til kunder, og bedre indsamle data, der hjælper dig med at planlægge din fremtidige vækst.

Hvilke startup-problemer løser en CRM-platform?

Her er nogle af de mest almindelige udfordringer, som de fleste startups bøvler med, og som en CRM-løsning kan hjælpe med at håndtere eller helt eliminere:

  • For meget data. Det bedste CRM-system til startups giver gode værktøjer til at indsamle, opbevare og analysere kundedata, så man sikrer, at al denne vigtige information ikke er spredt eller går til spilde.
  • Ikke nok tid.Man har kun så mange timer i døgnet at gøre godt med, så sælgere er typisk presset på tid. I stedet for at hyre flere medarbejdere, kan startups, der bruger en CRM-platform, håndtere flere opgaver med SFA eller automatiserede salgsopgaver.
  • Lærer ikke af fejl. Med CRM-rapporter og -analyser kan du se, hvor du tidligere har vundet og fejlbedømt en situation. Startups, der kender deres fejl og ved, hvorfor de skete, kan tilpasse sig og omgruppere, og et CRM-system giver dig de data, du skal bruge for at kunne lave de ændringer.

Hvad er en fantastisk CRM-software til startups?

Der findes tonsvis af CRM-softwaremuligheder på markedet, og de har alle deres egne funktioner og egenskaber. Men det bedste CRM-system til startups indeholder altid disse syv elementer:

Det er cloud-baseret.

Cloud-baseret software lader brugerne få adgang til og bruge platformen uanset deres placering, hvilket er fantastisk for startups, hvor medarbejderne arbejder fra forskellige lokationer eller ikke har så meget plads. Alternativet er fastinstalleret software, der kræver forudbetalinger for infrastruktur, plads og et dedikeret IT-team til at vedligeholde det.

Mobil adgang for alle enheder.

Muligheden for at få adgang til dit CRM fra en mobilenhed giver mere fleksibilitet, så dine teams kan udføre deres arbejde, uanset hvor de er. Nogle CRM-systemer har mobilapps, der kan arbejde offline, så brugerne kan tilgå og opdatere deres data, selvom der er dårlig dækning på netværket.

Kan tilpasses.

Alle startups er forskellige. Dit CRM-system skal kunne tilpasses til dit workflow og din unikke salgsproces. På den måde kan du sammensætte din software til dit teams' behov, så deres arbejde glider gnidningsfrit.

Kan skaleres med væksten.

Den bedste CRM-software til startups har flere prisniveauer og funktionalitetspakker, så nyopstartede virksomheder kan vurdere, hvor meget deres budget tillader dem at investere i begyndelsen. I takt med at virksomheden vokser, kan brugerne tilføje flere features og funktioner, så det passer til deres større mængde kontakter.

Det indeholder alle de vigtigste CRM-funktionaliteter.

Du kan finde en masse funktioner fra forskellige CRM-udbydere, men startups har i første omgang ikke brug for al den lir. Der er et par få vigtige CRM-værktøjer, som bør være inkluderet i en CRM-løsning til startups, herunder:

Det har en intuitiv brugerflade.

Det er afgørende, at det er let at bruge, for at du får så meget ud af din CRM-løsning som muligt. Selv den bedste software bliver ligegyldig, hvis brugerne synes, det er for svært at navigere i. CRM-udbydere gør deres bedste for at skabe brugerflader, der er enkle at arbejde i, men det er umuligt at vide, præcis hvor brugervenlige de er, medmindre ...

Der er en gratis prøveperiode.

Test af softwaren er den eneste måde at finde ud af, om brugerfladen virkelig er intuitiv. Mange af de bedste CRM-systemer til startups tilbyder en gratis prøveperiode, så du kan udforske deres funktioner og layoutet, før du tegner et abonnement.

Hvad er fordelene ved at bruge CRM-software til dit startup?

  • Du sparer tid. Ved at automatisere processer som e-mails, planlægning og rapportering giver du mange timer tilbage til dit team. Timer, som de kan bruge på opgaver, der skaber mere omsætning, og på at bygge stærkere relationer med kunderne.
  • Du får mere præcis prognosticering. Et CRM-system skærer ned på behovet for manuelt indtastning af data, og derfor kan du stole på, at de data, du kan trække ud, er præcise og opdaterede. Og med et fuldt overblik over, hvordan forretningen kører, kan det hjælpe virksomheder med at forudsige fremtidige salg mere præcist.
  • Du bliver langt mere organiseret. Desorganisering i forretningen kan betyde glippede muligheder, tabt omsætning og frustration. CRM hjælper brugerne med at organisere deres daglige opgaver, mål og salgsprocesser, så teams kan arbejde med mindre frustrationer og færre fejl, der tærer på overskuddet.
  • Dine kunder bliver hængende. For at kunne vokse har nyopstartede virksomheder først og fremmest brug for, at kunderne bliver loyale kunder. Men kunderne forventer i dag hurtigt svar døgnet rundt, hvilket mange startups ikke har ressourcerne til at kunne levere med personale alene. En CRM-løsning giver startups med begrænsede ressourcer mulighed for at yde fantastisk service, der stiller kunderne tilfredse, så virksomhederne fortsat kan planlægge deres vækst.
  • Du får en datadrevet vej til vækst. Rapporteringsfunktioner og aktivitetssporing hjælper unge virksomheder med at se den hårde data i salgstal, lukningsrater, kundeengagement og meget mere. Den indsigt, et CRM-system giver, gør områder, der har brug for forbedringer, synlige for lederne, så de fortsat kan tilpasse deres marketing- og salgsindsats og få større succes i fremtiden.

Hvilke udfordringer er der ved at bruge et CRM-system i et startup?

Startups, der er ved at lære at bruge et CRM-system, vil sandsynligvis opleve nogle udfordringer, hvilket er helt normalt, når man laver store ændringer i sin drift. Nogle teammedlemmer synes måske, det er svært at ændre på den måde, de sporer deres aktiviteter og opbevarer deres kontaktinformationer på. Andre bliver måske frustrerede eller overvældede over at skulle lære en ny platform at kende.

For at undgå at sådanne udfordringer eskalerer og udvikler sig til større problemer, så sørg for at dit team forstår de fordele, de kan få ud af at bruge et CRM-system. Teams, der er forberedt på at skulle omfavne et nyt værktøj, har større sandsynlighed for at få mere ud af investeringen, end teams der ikke er godt forberedt eller tøver.

En anden udfordring, som startups typisk står med, er at skulle stoppe med at bruge apps eller værktøjer, de tidligere har brugt. Man er blevet fortrolig med visse platforme, og det virker næsten som spild at kassere den viden om andre værktøjer. Heldigvis tilbyder mange CRM-platforme tredjepartsintegrationer, hvilket giver virksomheder mulighed for at fortsætte med at bruge noget af den software, de har brugt så meget tid på at lære og optimere.

Hvad er den bedste CRM-løsning til en startupvirksomhed?

Zendesk

Zendesk Sell startup CRM

Billedkreditering

Zendesk Sell er med sin elegante brugergrænseflade og budgetvenlige prispakker et af de bedste CRM-systemer til mindre virksomheder på markedet. Det indeholder værktøjer til sporing af salgspipelines, prognosticering af fremtidige salg, planlægning af opgaver og aktiviteter og meget mere. Det hjælper også virksomheder med at finde flere timer i ugen ved at automatisere opgaver, der ikke kræver menneskelig involvering, så teams kan fokusere på at lukke flere salg.

For at hjælpe nye virksomheder med at komme godt i gang kører Zendesk Sell et opstartsprogram med 6 måneders gratis og ubegrænset adgang til alle produkter. Med de enkle og automatiserede workflows og indsigtsfulde analyser i realtid har startups med Zendesk alt, hvad de skal bruge til at bygge en stærk salgs- og vækststrategi.

Funktioner:

  • Kontaktstyring
  • Salgsanalyser
  • Styring af salgspipeline
  • Integration med sociale medier
  • Live chat
  • Salgsprognostocering

Streak

Streak startup CRM

Billedkreditering

Streak er designet med G-Suite for øje og er det eneste CRM, der er fuldt ud integreret med Gmail. Det betyder, at brugerne ikke skal bruge tid på at skifte mellem indbakken i Gmail og andre CRM-værktøjer. Streak lover også brugerne hjælp til at identificere flaskehalse i deres salgsproces, så de kan lave de ændringer, der skal til, for at holde gang i deres pipeline og sikre vækst i et sundt tempo.

Hvis du er en dedikeret G-Suite-bruger, har du allerede den erfaring, du skal bruge for at bruge Streaks regneark. Det tilbyder også en mobilapp til automatisk at registrere opkald og tilgå informationer på farten.

Funktioner:

  • Planlægning af aftaler
  • Opgavestyring
  • Intern chatintegration
  • Integration med sociale medier
  • E-mailskabeloner

Copper

Copper startup CRM

Billedkreditering

Copper er en anden CRM-løsning til startups, der er optimeret til Google Workspace-brugere. Copper lover sine kunder en kort implementeringsproces, så de hurtigt kan realisere deres investering. De tilbyder også integrationer med populære apps som Slack, DocuSign, Zapier og MailChimp.

Copper tilbyder sin platform til virksomheder fordelt på branche med CRM-muligheder målrettet bureauer, tech-virksomheder, konsulenthuse og ejendomsmæglere.

Funktioner:

  • Selvbetjeningsportal
  • E-mail-ticketing
  • Kalender/påmindelsessystem
  • Kontrol af e-mailsvar
  • Salgsprognostocering

HubSpot CRM

Hubspot CRM startup CRM

Billedkreditering

Med sine fleksible prispakker og en lang række funktioner, der hjælper med at bygge en positiv kundeoplevelse, er HubSpot fortsat en af de mest populære gratis CRM-løsninger til startups. Det er designet til at strømline alt fra salg til marketing og kundeservice, og HubSpot tilbyder virksomheder 360-graders værktøjer til at udvikle virksomheder fra alle vinkler.

HubSpot tilbyder en rabat til startupvirksomheder, der kvalificerer sig. Alt efter berettigelse kan nye brugere få 90 %, 50 % eller 30 % rabat på deres første år med HubSpot.

Funktioner:

  • Aktivitets-kontrolpanel
  • E-mailstyring
  • Prognosticering
  • Landingsside/web-formularer
  • Relationssporing

Agile CRM

Agile CRM startup CRM

Billedkreditering

Agile CRM lover et 360-graders kundeoverblik med værktøjer til at bygge detaljerede profiler og deling af kontakter med andre teams. Spor alle interaktioner med dine kunder, og registrer alle dine data på ét samlet sted, så dine medarbejdere undgår informationssiloer ud fra en enkelt datakilde.

Agile CRM’s styrker er salgshjælp, automatiseret marketing og kundeservice. Det har også funktioner som opkald med ét klik, gamification og planlægning.

Funktioner:

  • Performancetal
  • Chat i realtid
  • Landingsside/web-formularer
  • Generering af kundeemner
  • Salgsprognoser

Nutshell

Nutshell startup CRM

Billedkreditering

Nutshell er en CRM- og e-mailmarketingsplatform til B2B. Det tilbyder de mest almindelige CRM-funktioner såsom salgspipeline-software, kontaktstyring og automatiseret salg, og det kan integreres med populære apps som Google Workspace og Outlook for lettere forbindelse mellem platforme.

Nutshells e-mailmarketingfunktioner lader brugerne sende e-mails på de rette tidspunkter, spore kampagnesvar og bruge kundedata til at skabe særligt målrettede publikummer. Det lover også at være enkel nok til at sætte det op uden en dedikeret IT-afdeling til hjælp og tilbyder gratis hjælp til datamigration.

Funktioner:

  • Kvalificering af leads
  • Mobiloptimerede e-mails
  • Rapportering/analyse
  • Opgavestyring
  • Hændelsesudløste handlinger

EngageBay

EngageBay startup CRM

Billedkreditering

Med populære funktioner såsom visualisering af pipeline, automatiserede workflows og aftalestyring tilbyder EngageBay en af de bedste gratis CRM-løsninger til startups. Det lover, at I bliver fri at miskommunikation mellem salg- og marketingteams, og faciliterer en mere strømlinet proces på tværs af brugerfladen.

Brugerne elsker EngageBays enkle kontaktstyringsfunktion, der lader dem få det fulde overblik over hver en kundeinteraktion og få dybere indsigt i deres adfærd. EngageBay kan også bruges til automatiseret aftaleplanlægning, hvilke lader kundeemnerne booke møder i henhold til salgsteamets synliggjorte kalender.

Funktioner:

  • Analyser/ROI-sporing
  • Lead-styring
  • Salgsprognostocering
  • Intern chatintegration
  • Værktøjer til kandidatsøgning

Insightly

Insightly startup CRM

Billedkreditering

Insightly er en CRM-platform, der er designet til at hjælpe virksomheder med at skabe mindeværdige kundeoplevelser og strømlinede salgsprocesser. Det indeholder en række automatiseringsfunktioner til komplekse forretningsprocesser, opdatering af filer, opgavegenerering med mere.

Skab unikke og rene datavisualiseringer med Insightlys færdigbyggede business intelligence-værktøj, og brug deres træk og slip-funktion til at designe et kontrolpanel, der kun viser de data, du har brug for at se på daglig basis. Insightly har også en mobilapp, der lader salgsrepræsentanterne tilføje nye kontakter, mens de stadig er ude hos kunden.

Funktioner:

  • Kvalificering af leads
  • Integration med sociale medier
  • E-mail-ticketing
  • Kalender/påmindelsessystem
  • Opgavestyring

Freshsales

Freshsales startup CRM

Billedkreditering

Freshsales er en CRM-platform, der lover at hjælpe virksomheder med at vækste deres forretning, forkorte deres salgscyklus og lukke flere aftaler hurtigere. Startups, der bruger Freshsales, har også adgang til et mentornetværk, der hjælper dem igennem CRM-opstarten, så de kan generere overskud.

Freshsales dækker alle de basale CRM-behov, herunder kontaktstyring, automatiseret salg, pipelinevisninger og aktivitetsrapporter. Det indeholder også en informativ podcast til unge iværksættere, The Orbit Shift Podcast, som giver råd fra ældre virksomhedsledere og grundlæggere.

Funktioner:

  • Aktivitets-kontrolpanel
  • Kampagnestyring
  • Live chat
  • Performancetal
  • Prognosticering

Bitrix24

Bitrix24 startup CRM

Billedkreditering

Bitrix24 tilbydes som SaaS, fastinstallation eller open source-software og er en af de bedste gratis CRM-løsninger til startups. Det indeholder populære funktioner som integration med sociale medier og e-mail, analyser og rapporter, kontrolpanel til personaladministration og samarbejdsværktøjer.

En af de funktioner, der gør Bitrix24 til et godt valg for startups, er dets HR-værktøj, som hjælper unge virksomheder med at strømline deres ansættelsesproces. Grundpakken indeholder også gratis brugertilpassede felter, et gratis callcenter og 5GB gratis online lagringsplads.

Funktioner:

  • Planlægning af aftaler
  • Analyser/ROI-sporing
  • Selvbetjeningsportal
  • Målstyring
  • Pipeline-styring

Really Simple Systems CRM

Really Simple Systems CRM startup CRM

Billedkreditering

Som navnet antyder er Really Simple Systems CRM en platform, der er nem at anvende, og så er den designet til B2B-teams i udvikling. Den lover at styrke salgsteams med almindelige CRM-funktioner som kontaktstyring, pipeline-styring, rapportering og gnidningsfri e-mailintegrationer.

Brugerne kan nyde godt at kundedatafelter, der kan tilpasses til at indsamle og opbevare værdifulde informationer på et øjeblik. Really Simple Systems tilbyder startups et fast, gratis CRM-abonnement med op til 2 brugere og 100 virksomhedskonti.

Funktioner:

  • Kampagnetilpasning
  • Aktivitets-kontrolpanel
  • Skabelonstyring
  • Automatiseret marketing
  • Salgsstyring

Nimble

Nimble startup CRM

Billedkreditering

Nimble er et solidt værktøj til at bygge en omfattende kontaktdatabase. Det gør det let for brugerne at organisere deres kontakter, spore sælgernes aktiviteter og administrere strømlinede salgsprocesser.

Nimbles relationsmanager kombinerer automatisk kontaktoplysninger på tværs af kanaler, hvilket sparer teams fra det langsommelige arbejde med at søge efter og indtaste oplysninger. Nimble har også en populær mobilapp, der lader brugere tage deres arbejde med på farten uden at miste adgang til deres CRM-data og funktioner.

Funktioner:

  • Sporing af interaction
  • E-mailstyring
  • Administration af muligheder
  • Integration med sociale medier
  • Lead-segmentering

SugarCRM

SugarCRM startup CRM

Billedkreditering

SugarCRM er en stor konkurrent i markedet, der både tilbyder fastinstallerede og cloud-baserede CRM-løsninger. Det lover kunderne en kundevisning i høj opløsning, hvilket forbedrer service og messaging, så virksomhederne kan bygge en mere engageret og loyal kundebase.<>/p

SugarCRM tilbyder virksomheder med abonnementsbaserede salg en fornyelseskonsol, som de kalder Sugar Sell. Brugerne kan også godt lide SugarCRM's stærke AI-motor, der kan lave præcise forudsigelser selv med ufuldstændige CRM-data.

Funktioner:

  • Flere bedømmelsesmodeller
  • Kalender/påmindelsessystem
  • Kildesporing
  • Performancetal
  • Værktøjer til kandidatsøgning

Salesforce Essentials

Salesforce startup CRM

Billedkreditering

Salesforce har en lang række softwareprodukter til virksomheder, herunder deres kombinerede salg- og CRM-platform, Salesforce Essentials. Denne brugervenlige platform hjælper nystartede virksomheder med at spore alle deres kundedata et sted, hvilket sparer meget tid organisatorisk og skaber en brugerflade, som teams kan tilgå hvor som helst.

Med en masse produktivitetsværktøjer såsom kontaktstyring, lead-styring og automatiseret planlægning kan teams, der bruger Salesforce, udvikle en loyal kundebase og samtidig sikre en strammere salgscyklus.

Funktioner:

  • Rapportering/analyse
  • Integration med sociale medier
  • Opgavestyring
  • Landingsside/web-formularer
  • Automatiseret marketing

Pipedrive

Pipedrive startup CRM

Billedkreditering

Med tonsvis af funktioner og en let, anvendelig grænseflade er Pipedrive en af de bedste CRM-løsninger til startups. Få en komplet overblik over din pipeline i en enkelt visning, præcise prognoser at planlægge væksten efter og brug AI-teknologi til at automatisere kedelige opgaver.

Blandt Pipedrives mest populære funktioner er deres samarbejdsværktøjer, lead-segmentering til at lave målrettede lister og påmindelser. Pipedrive tilbyder også mere end 250 integrationer, så brugerne ikke behøver at opgive at bruge deres yndlingsapps.

Funktioner:

  • Aktivitets-kontrolpanel
  • Forudsigende analyse
  • Lead-styring
  • Kundesegmentering
  • Performancetal

Hvordan ved du, om et CRM-system er det rette for dit startup?

Den bedste måde at finde ud af, om en CRM-løsning er den rigtige for dig er at bruge det. Heldigvis tilbyder mange CRM-leverandører en form for gratis prøveperiode eller prøveversion, som giver dig mulighed for at udforske det og få en fornemmelse af, hvordan det fungerer.

Når du afprøver en software, skal du stille dig selv følgende spørgsmål. Vær ærlig med dit startups ressourcer og evner, og brug dine svar til at beslutte, om denne CRM-løsning passer til din forretning.

Hvor let er denne CRM-løsning at bruge?

Giv dine teammedlemmer god tid til at udforske programmet og virkelig bruge det. Tag så en snak om det var let eller svært at navigere i. Sørg også for at bruge leverandørens supportfunktioner under prøveperioden. Det vil give dig en idé om, hvor responsive de er på kundernes behov og spørgsmål, hvilke kan have stor indflydelse på hvilken leverandør, du bør vælge.

Kan denne CRM-platform hjælpe dit startup med at vokse?

Selv hvis CRM-løsningen er let at bruge, skal du stadig have en idé om, hvor godt softwaren kan hjælpe dig med at udvikle din forretning. Sørg for ikke kun at lege med funktionerne, når du afprøver platformen. Brug det med en plan for præcist hvilke funktioner, du vil bruge, registrer hvordan jeres workflow ændrer sig, og afsæt god tid, så både du og dit team kan udforske, hvordan jeres salgsprocesser forløber på CRM-platformen. Først dér vil du få en klar idé om, hvordan denne specifikke CRM-løsning kan hjælpe dit startup med at vokse.

Ofte stillede spørgsmål til CRM til startups

Har startups brug for CRM-software?

Målet for enhver startupvirksomhed er at vokse. Men med flere kunder følger også mere ansvar. På et tidspunkt vil mængden af arbejde, det kræver at fastholde en glad kundebase, overstige teamets evner.

Startups har ikke brug for et CRM-system til at overleve, men det er et virkelig brugbart værktøj, der hjælper startups med at optimere deres ressourcer, så de rent faktisk kan skabe plads til udvikling. For hvis dit team er begravet i et hav af uorganiseret data eller tynges af tidstunge, manuelle opgaver, er det ikke det bedste udgangspunkt for at onboarde endnu flere kunder.

Hvordan kan en CRM-løsning hjælpe dit startup med at vokse?

CRM automatiserer gentagende opgaver, hvilket frigiver mere tid til salgsteamet, så de kan fokusere arbejdet på at levere personlige interaktioner med kunderne. Det er også med til at skabe en mere organiseret og kortere salgsproces, der hjælper sælgerne med at lukke flere aftaler hurtigere. Samlet set giver dette mere profit, hvilket giver virksomheder mulighed for at investere i vækst og ekspansion.

Skal man bruge en CRM-løsning til sit startup, hvis ens eksisterende systemer fungerer fint?

Hvis du på nuværende tidspunkt har en god administration af dine kundedata, er der formodentlig ikke noget behov for at investere i en CRM-løsning. Men i takt med at din forretning vokser, vil selv det mest avancerede regneark begynde at æde af din tid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal udskifte et system, der virker helt fint, kan det være en god idé med en gratis prøveperiode på en CRM-løsning. Når du har udforsket softwarens funktionaliteter, kan du bedre bedømme, vurdere og sammenligne de to systemers effektivitet.

Klar til at prøve en CRM-løsning til dit startup?

Zendesk Sell er en elegant og let CRM-platform, som er ideel for startups, der planlægger at vækste. Zendesk er designet til zen-lignende lethed og hjælper brugerne med at gøre mere uden at øge behovet for mere personale eller at trække på de eksisterende medarbejderes ressourcer. Prøv de brugervenlige funktioner i 14 dage med den gratis prøveperiode, eller ansøg om vores 6-måneders gratis supportprogram til opstarten.