Spring til hovedindhold

Guides og e-bøger 4 min read

Sådan bruger du Zendesk i CRM

Zendesk kan bruges i CRM-arbejdet til at understøtte alle dele af forretningsdriften lige fra kundesupport til salg. Læs mere her.

Af Merete Bjerrum

Senest opdateret 26. Marts 2024

Zendesk er en cloudbaseret softwareløsning til understøttelse af den kundeservice og -support, der udgør en vigtig del af enhver forretnings CRM-arbejde.

Med de rette greb kan Zendesk dog understøtte meget mere af CRM-arbejdet end blot den del, der vedrører kundeservice.

I denne artikel kommer vi ind på, hvordan Zendesk kan bruges som CRM-løsning til glæde og gavn for hele organisationen.

Hvad er et CRM-værktøj?

Et CRM-værktøj er et stykke software, som bruges til at administrere og organisere virksomhedens arbejde med CRM (customer relations management).

CRM dækker blandt andet over kundeservice og -support, som er Zendesks speciale, men det kan også handle om andre dele af forretningen som f.eks. marketing og salg.

Der er uendeligt mange CRM-værktøjer på markedet, og det kan være en jungle at finde frem til den løsning, der dækker netop dine forretningsbehov.

Hvis du har fokus på salg, kan det eksempelvis være oplagt at se nærmere på en løsning som Salesforce – men du kan også vælge at tilrettelægge arbejdet med Zendesk og benytte de mange muligheder for gradvist at tilpasse løsningen, så den hele tiden understøtter teamets behov og præferencer i takt med virksomheden og dens arbejdsgange.

Er Zendesk og Salesforce det samme?

Selv om der er mange ligheder imellem de to systemer, er Zendesk og Salesforce ikke det samme.

Salesforce er en CRM-platform, som er særligt udviklet til at understøtte salgsafdelingens arbejde bedst muligt, mens Zendesk i sin grundessens er et kundeservice- og supportværktøj, der gennem integration med alverdens softwareapplikationer kan fungere som en omfattende og brugervenlig CRM-løsning for hele organisationen.

Zendesk er særligt velegnet til at hjælpe virksomheder med at administrere og skabe overblik over kundehenvendelser og tickets, mens Salesforce er mere fokuseret på at administrere og analysere kundedata.

Kort sagt: Zendesk sætter kundeservice i højsædet, mens Salesforce har fokus på salg.

Fordele ved Zendesk

Der er mange forretningsfordele ved at bruge Zendesk i CRM.

Eftersom Zendesk i sit udgangspunkt er skabt til at understøtte forretningens kundeservice og -supportfunktioner, er det også på disse områder, at værktøjet i særlig grad udmærker sig.

I det følgende kigger vi nærmere på fordelene ved at vælge Zendesk.

Brugervenlighed

Zendesk er kendt for sin høje brugervenlighed, der gør det til en forholdsvis let tilgængelig løsning for de fleste teams.

Det intuitive design har den store fordel, at alle virksomhedens medarbejdere realistisk set kan få glæde af værktøjet, fordi det netop ikke primært er skabt til at give mening for salgs- eller marketingmedarbejderne. Det er ganske enkelt mindre komplekst at gå til end mange af de kendte alternativer.

Prisniveau

Sammenlignet med specialiserede salgsfremmende CRM-systemer som Salesforce er Zendesk blandt de mere økonomiske løsninger på markedet.

Den månedlige pris pr. bruger er markant lavere, hvilket gør Zendesk til et oplagt valg for mindre teams og nystartede virksomheder.

Kundesupport

Den åbenlyse fordel ved Zendesk er uden tvivl, at værktøjet er særligt udviklet til kundesupport, og derfor indeholder det en række funktioner og integrationer, der gør arbejdet lettere og mere strømlinet for alle, der beskæftiger sig med kundeservice.

Hvis kundeservice er en vigtig konkurrenceparameter i din forretningsstrategi, er det derfor oplagt at arbejde med Zendesk.

Tilpasningsmuligheder

Zendesk rummer en lang række tilpasningsmuligheder og understøtter integration af de mest gængse softwareløsninger, der benyttes af moderne virksomheder.

Det betyder, at Zendesk-løsningen hele tiden kan udvikles og skræddersys efter din forretnings specifikke behov og præferencer – hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende, hvis du vælger en hvilken som helst anden CRM-løsning på markedet.

Kan Zendesk bruges til CRM?

Ja, Zendesk kan bruges som et værktøj til at understøtte og administrere dine CRM-processer.

Det kræver blot, at systemet har den relevante information om dine kunderelationer og historik – og det kan lade sig gøre ved hjælp af de mange integrationsmuligheder, som du får med i købet, når du vælger Zendesk.

Herunder ser vi nærmere på forskellige måder at bruge Zendesk til CRM på.

Kundeservice og -support

Zendesks fornemste opgave er at løfte kundeserviceniveauet til nye højder for alle, der bruger løsningen.

Det sker ved at centralisere al historik i ét samlet system, hvor alle servicekanaler kan håndteres i én samlet brugerflade.

Marketing

Du kan automatisere dele af din marketing baseret på informationer i Zendesk ved at gøre brug af tags og triggers. Det kan f.eks. være ved at sende en automatiseret påmindelse til en kunde, der har besøgt din webshop og lagt en vare i kurven, men ikke gennemført købet.

Salg

Endelig kan du bruge Zendesk til at understøtte salgsafdelingens arbejde. Det kan du enten gøre ved at integrere Zendesk med det salgsproduktivitetsværktøj, du allerede benytter – eller du kan bruge Zendesks egen løsning, Zendesk Sell.

Zendesk Sell hjælper nemlig salgsteamet med at holde styr på deres leads og salgspipeline – akkurat ligesom de CRM-løsninger, der har fokus på at understøtte salgsafdelingens arbejde.

Relaterede historier

Best practice
8 min read

Hvad er CRM-processen? 5 vigtige trin

Selve CRM-værktøjet leverer de data og funktionaliteter, jeres team har brug for til at eksekvere strategien – og gøre leads til kunder