Spring til hovedindhold

Best practice 5 min read

Sådan opbygger du din e-mailliste med chatbots

Din chatbot kan chatte med kunder og kundeemner døgnet rundt og opsamle feedback og data, som fx mailadresser til en e-mailliste til virksomheder.

Af SWI

Senest opdateret 11. September 2023

En chatbot er din nye automatiserede kollega. En mulighed for at give kundeserviceafdelingen et ordentligt boost, og dine serviceagenter en pause fra arbejdsdagens rutineopgaver, så de kan koncentrere sig om at løse de tickets, der har størst betydning for kundetilfredshed, kundeloyalitet og virksomhedens bundlinje.

Kundeservice døgnet rundt

Får du skruet dine bots rigtigt sammen, er det også kollegaen, der aldrig sover. I bund og grund er de små computerprogrammer – ofte placeret på websites, landingssider eller på dine sociale mediekanaler – som er på arbejde døgnet rundt, som chatter med kunderne, besvarer enkle, direkte spørgsmål efter bedste evne. Chatbotten kan opsamle feedback og data, som for eksempel kundeemner i form af mailadresser til en e-mailliste til virksomheder – og videresende tickets i systemet, hvis henvendelsen kræver dybere indsigt, end hvad chatbottens evner rækker til.

Konstant læring

Det handler selvfølgelig om samtalebaseret AI (kunstig intelligens), maskinlæring og automatisering. Og ikke mindst om at starte et sted og løbende se din chatbot blive klogere og mere intelligent, så den med tiden kan aflaste virksomhedens kundeserviceafdeling med stadig flere opgaver, alt efter bottype. Dine kunder kan få hjælp til alt fra loginoplysninger, betalingsinformation og booking til mere avancerede samtaleflows og henvisning til hjælpecenterartikler eller FAQ via de nøgleord, som kunden anvender i kommunikationen.

Med en chatbot kan din virksomhed hjælpe flere kunder, uden at du skal ansætte flere medarbejdere. Dine bots fungerer som utrættelige assistenter, uden dog at kunne erstatte dine uundværlige menneskekolleger i kundeservice og -support.

I Zendesks CX Trendrapport fortæller 26 procent af virksomhederne, at de benytter AI og chatbotguidet selvbetjening, mens 25 procent planlægger at implementere funktionen inden for en nær fremtid. Læs meget mere om, hvordan chatbots kan hjælpe din virksomhed, her.

Opbygning af en e-mailliste til virksomheder

E-mailmarkedsføring er en stærk, strategisk markedsføringskanal og et effektivt middel til at nå ud til – og kommunikere med – en større gruppe mennesker eller en specifik målgruppe. Uanset om du ønsker at introducere en nyhed, skabe opmærksomhed om din ydelse, løsning eller brand eller at udvikle langsigtede markedsføringskampagner med e-mails, som en vigtig kanal, så kommer du ikke uden om dette: En e-mailliste til virksomheder. Og det skal ikke være en hvilken som helst liste med vilkårlige eller indkøbte e-mailadresser. For hvis din virksomheds fremtid og brand skal bygges på indholdet af denne liste, skal den være af god kvalitet, dvs. indeholde adresser på mennesker, som er oprigtigt interesserede i det, du tilbyder.

Mennesker, som ved løbende påvirkning med strategisk udviklet kvalitetsindhold kan gå fra at være interessante nye kundeemner til interesserede og forhåbentlig med tiden blive loyale kunder og værdifulde ambassadører for din virksomhed. Mennesker, som engagerer sig i dine løsninger og produkter og gør det muligt at opbygge stærke relationer. Du kan udvikle alverdens forkromede strategier for din e-mailmarkedsføring, men uden en e-mailliste i god kvalitet vil de ikke være meget værd.

Få hjælp fra din chatbot

Man kan selvfølgelig indsamle e-mailadresser på potentielle kunder på mange måder, men vidste du, at din chatbot også kan hjælpe med den side af sagen, når botten alligevel har fat i kunderne?
Din chatbot kan bede om kundens e-mailadresse i chatten. For eksempel ved at spørge om kunden er interesseret i at modtage et nyhedsbrev, en kopi af chatten efter endt samtale eller en voucherkode, hvis din virksomhed er en e-handelsforretning.

Tyndbenede freebies er svage kundeemnemagneter

Alt efter din branche kan dine bots også sættes op til at foreslå andre ”kundeemnemagneter”. Kundeemnemagneter er de gratis tilbud, som du kan tilbyde kunder eller besøgende til gengæld for deres kontaktoplysninger og opmærksomhed. Andre eksempler er tjeklister, uddrag af e-bøger, rabatkuponer, rapporter, guides eller andet indhold, der er relevant og værdifuldt for dine besøgende. Bemærk ordene ”relevant og værdifuldt”! Tyndbenede freebies vil bare skuffe modtageren og måske føre til en hurtig afmelding fra e-maillisten. Du skal også have en plan for, hvordan denne første kundeemnemagnet skal følges op, når chatbotten har taget den indledende kontakt, så nye kundeemner kan blive konverteret til varme kundeemner eller direkte salg.

Over halvdelen af Jordens befolkning har snart en e-mailkonto

I USA er e-mailmarkedsføring stort. Ifølge HubSpot Blog siger 40 % af de adspurgte inden for B2B, at virksomhedens nyhedsbrev er afgørende for succes. Tænk også på, at der er i omegnen af 4,2 mia. e-mailkonti på verdensplan. Og ifølge Statista er tallet støt stigende. De forudsiger, at der i 2025 vil være omkring 4,6 mia. e-mailkonti – det vil sige, at cirka halvdelen af verdens befolkning har en e-mailkonto. Mon ikke din virksomhed skulle kunne finde en hel del loyale fans og kunder blandt disse?

Al begyndelse kan være svær

Det er ikke det, du siger, men måden, du siger det på. Det er en af grundreglerne i effektiv kommunikation, og den gælder også for robotter. Du har sikkert også haft frustrerende oplevelser med uforstående bots, der svarer i øst, når du spørger i vest. En chatbot er ”a work in progress”. Dens performance skal løbende overvåges, sprog og indhold skal opdateres for at sikre, at den er en hjælp for kunderne. Få mere at vide om chatbots og andre bots i vores ultimative guide til chatbots.

Zendesk Answer Bot

Kunstig intelligens på den nemme måde! Zendesk gør det nemmere at skalere din kundeservice og forenkle supportprocessen med bots. Bots er ekstra hænder til de mere rutineprægede opgaver, men det kommer til at ændre sig. Læs, hvordan bots bliver mere intelligente, forstående og hjælpsomme.

Relaterede historier

Best practice
5 min read

Find den bedste teknologiudbyder med Gartners magiske kvadrant

Med Gartners magiske kvadrant i ryggen er det nemmere at vælge den rigtige serviceudbyder og teknologiplatform,…